
Supermodellen ankom med stil til middag: Helena Christensen glider af på kontant spørgsmål

Supermodellen Helena Christensen var for nylig vært sammen med skønhedsklinikken N’AGE for en eksklusiv middag på Hotel d’Angleterre i København.
På menuen i Louis XVI-salen var lækker mad og drikke samt en snak på højt plan om skønhedspleje.
Ved ankomsten stod en af pressens udsendte klar med et spørgsmål til Helena Christensen om, hvad hun selv har fået foretaget af behandlinger.

Helena Christensen tog en dyb indånding
Helena Christensen tog lige en dyb indånding, før hun gled af på spørgsmålet om skønhedsbehandlinger og i stedet svarede venligt på spørgsmål om sin kjole og på et spørgsmål om, hvordan hun har det i denne tid.
På det sidstnævnte spørgsmål var svaret, at hun har det ”fint”, og det var da også i højt humør, at Christensen sammen med sin veninde Anne Langkilde, Nikolaj Lie Kaass’ kone, gik til bords på d’Angleterre.

