12. mar. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Syg dronning Mary må give stafetten videre: Her er hendes kendte afløser til stor begivenhed

Dronning Mary
Dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Bare få timer før stor prisfest med dronning Mary i en af de bærende roller, har den royale æresgæst været tvunget til at melde afbud på grund af sygdom. Nu har arrangørerne fundet en afløser for dronningen.

Dronning Mary skulle onsdag eftermiddag have deltaget i Hjerteforeningens prisoverrækkelse 2025 på Hotel d’Angleterre midt i København.

Mary har dog været tvunget til at melde afbud til prisfesten, da hun er blevet syg.

For publikum i Palmehaven på Hotel d’Angleterre skulle dagens højdepunkt have været, når dronningen trådte op på scenen for at overrække Hjerteprisen.

Dansktoppens dronning afløser Mary

Arrangørerne har dog onsdag formiddag sørget for en afløser for dronning Mary.

Dansktoppens dronning Birthe Kjær træder til og overrækker Hjerteprisen i Marys fravær.

Birthe Kjær og dronning Mary
Birthe Kjær og dronning Mary
Foto: Hanne Juul

Birthe Kjær, der er ambassadør for Hjerteforeningen, er fast gæst ved den årlige begivenhed på Hotel d’Angleterre, så hun er et helt naturligt og godt valg.

Mere om: