
Tårevædet Asta Björk og Sebastian Bull deler de mest rørende ord om hinanden

Forelskelsen var stor, da Asta Björk og Sebastian Bull mødte hinanden i "Vild med dans", hvor parret dansede sammen.
Det var ikke kun dansetrinene, som parret fandt sammen.
Det var også en dyb kærlighed - og den kærlighed har gjort, at de for få måneder siden tog det næste skridt i deres forhold.
Parret blev nemlig forlovet efter et romantisk frieri, hvor Sebastian Bull var på knæ for sit livs kærlighed.
I et nyt interview med Alt for damerne sætter det forelskede par ord på deres store kærlighed.
Parrets kærlighedserklæringer til hinanden bringer ifølge Alt for damerne tårerne frem hos dem - og særligt hos Asta Björk fik tårerne frit spil.

Under interviewet fortæller Asta Björk sin forlovede, at han har hjulpet hende med at elske sig selv - og det er ikke noget, som "Vild med dans"-stjernen har været vant til at tale om.
- Du har hjulpet mig med at finde en kærlighed til mig selv. Du har lært mig at se mig selv igennem dine øjne. Og der kan jeg se, at jeg faktisk er ret nice. Du har hjulpet mig til at se, at jeg er god nok, og at alle dele af min personlighed giver mening sammen, fortæller Asta Björk i interviewet med Alt for damerne.