Taknemmelig Mette Frederiksen: Hvil i fred kære Michael
Mange danskere er ramt lige i hjertet, efter at have fået den triste nyhed om Michael Bundesens død.
For statsminister Mette Frederiksen, 42 år, var Bundesen noget helt særligt, og hans fortolkninger af Shu-bi-duas forrygende tekster var med til at give hendes barndom lidt ekstra krydderi.
Mette Frederiksen takker Bundesen for sangen og sender varme tanker til hans familie via de sociale medier.
Mette Frederiksen takker Michael Bundesen
- Hvil i fred kære Michael, lyder det indledningsvis fra statsministeren, der fortsætter på rørende vis:
Af hjertet tak for at være lyden af min barndom, generationers fællessang og den rolige danske tilgang til verden.
Særlig tak
Frederiksen takker også specifikt for vores allesammens Midsommervise, som Drachmann ganske vist har skrevet teksten til, men det var Shu-bi-dua anført af forsanger Michael Bundesen, der fik alle til at synge den sådan for alvor med stor inspiration hentet i Bundesens dybe røst.
- Mine varmeste tanker til din familie og kære, lyder det afslutningsvis fra Mette Frederiksen.