Thomas Buttenschøn: Det går godt som deleforældre
Musikeren Thomas Buttenschøn afslørede i juli i år, at han og konen Cana skulle skilles i en enslydende besked på Instagram.
Nu skal Thomas Buttenschøn så vende sig til livet som alenefar, hvor han deles om tiden med sønnerne Jens, 6, og Peter, 3 med ekskonen.
- Det går rigtig fint med at være deleforældre. Lige nu laver jeg børne-TV på DR Ramasjang, hvor vi optager i Aarhus, fortæller han, da BILLED-BLADET møder ham til premieren på ”Peter Pan" på Folketeatret.
Efterårsferie med sønnerne
Selv om Thomas Buttenschøn har været travlt optaget af at lave børne-TV, så bliver der tid til at slappe af og hygge i efterårsferien.
- Jeg får børn i morgen, og så skal vi bare hygge, fortæller han.
Sjovt at lave børne-TV
Selv om det har betydet, at Thomas Buttenschøn har været en del væk hjemmefra bopælen på Østerbro, at lave et program til DR Ramasjang, så har det været en sjov oplevelse.
- Det er sjovt! Det er ret fedt at få lov til at gakke helt ud og være crazy, fortæller musikeren.
Foruden TV, så er Thomas Buttenschøn også den nye dommer i denne omgang af ”Danmark har talent”, og til foråret har han også planlagt en turne.