TILLYKKE: Søren Fauli har fødselsdag
Filminstruktøren Søren Fauli kan efterhånden tage mange forskellige titler i brug. Han er ikke blot filminstruktør, men også manuskriptforfatter, debattør, skuespiller og i 2016 blev han altså også danser.
Søren Fauli medvirkede i dette års ”Vild med dans”, hvor han dansede med Karina Frimodt. Parret oplevede modstand allerede fra første liveudsendelse, hvor de fik færrest point og måtte i omdans.
- Jeg er ekstremt selvkritisk, og det var ikke godt nok, fortalte Søren Fauli efter sin første dans i årets ”Vild med dans”-premiere.
Heldigvis fik parret lov til at danse flere danse, men måtte desværre forlade programmet efter parrets tango i program 4.
En travl mand
Søren Fauli har haft et travlt år, hvor ”Vild med dans” ikke har været det eneste TV-program, han har vist sig i.
Han har i løbet af sommeren også kørt land og rige rundt sammen med Christian Bitz, Emil Thorup og Uffe Buchard i forbindelse med ”Oraklerne”, hvor firkløveret skal hjælpe kvinder med deres dilemmaer.
Derudover har Søren Fauli også skulle finde tid til sin dejlige store familie, der består af tre børn Billie, Fanny og Laurits fra et tidligere ægteskab og to yngre børn, Daimi og Alice, som han har med Annika Fauli. De har dannet par siden 2006.