2. jul. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Trine gav et løfte sidste år – men kan Jonas Vingegaard holde det?

Trine Marie Hansen og Jonas Vingegaard
Trine Marie Hansen og Jonas Vingegaard
Foto: René Schütze
Jonas Vingegaard vandt Tour de France sidste år, og han og familien blev efterfølgende inviteret til fejring på Københavns Rådhus. Her gav kæresten Trine Marie Hansen et stort løfte til danskerne.

Hele (cykel)verdens øjne var rettet mod Jonas Vingegaard, da han sidste år slog alt og alle og vandt Tour de France.

Han blev fejret i Paris, og hjemvendt til Danmark blev det for alvor tydeligt for den nu 26-årige dansker, hvor mange der havde fulgt ham på tv, og hvor mange fans han havde fået.

Vejen fra lufthavnen og ind til Københavns Rådhus var fyldt med mennesker, og det samme gjorde sig gældende på Rådhuspladsen, hvor danskere ventede i spænding på, at han skulle ankomme og lidt senere træde ud på balkonen, hvorfra sportsfolk har ladet sig hylde gennem mange, mange år.

Besøget på Københavns Rådhus bød naturligvis også på Rådhuspandekager, ligesom Jonas Vingegaard også skrev en lille hilsen i gæstebogen.

Det samme gjorde hans kæreste, som han siden er blevet gift med, Trine Marie Hansen, der i samme forbindelse faktisk gav et stort løfte:

”P.S. Vi kommer tilbage næste år”, skrev hans kække kæreste, som allerede dengang troede fuldt og fast på, at Jonas Vingegaard kunne tage endnu en Tour de France-sejr i 2023.

Her kan man læse, hvad både Trine Marie Hansen og Jonas Vingegaard skrev i gæstebogen.

Både Jonas Vingegaard og Trine Marie Hansen skrev i gæstebogen på Københavns Rådhus efter sejren sidste år. 
Både Jonas Vingegaard og Trine Marie Hansen skrev i gæstebogen på Københavns Rådhus efter sejren sidste år.
Foto: Ritzau Scanpix

Men kan Jonas Vingegaard holde det løfte, som kæresten gav danskerne sidste år?

Det er endnu for tidligt at sige, men der er kæmpestore forventninger til cykelrytteren, som kort før Tour-starten sejrede i Critérium du Dauphiné.

Hvis man spørger bookmakerne, er der også gode chancer for, at Jonas Vingegaard løber med den gule trøje igen i år – i hvert fald er han mange steder den rytter, som giver pengene færrest gange igen i tilfælde af sejr.

Årets Tour de France slutter søndag den 23. juli.

Læs mere om: