TV 2 afslører det: Jytte Abildstrøm er med i Det sidste ord
Jytte Abildstrøm gik bort den 2. januar. Hun blev 90 år gammel.
Men nu afslører TV 2, at vi snart kan opleve Jytte Abildstrøm på skærmen igen.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse, der afslører, at hun inden sin død nåede at medvirke i Mikael Bertelsens "Det sidste ord".
- Jytte Abildstrøm havde en rød kuffert med ind i tv-studiet, da vi skulle optage "Det sidste ord". Jeg vidste ikke, hvad der var i kufferten, men da den blev lukket op, viste det sig, at den gemte på nogle af de ting, der har betydet mest for Jytte Abildstrøm, siger Mikael Bertelsen, der fortsætter:
- Lige inden vi gik ind foran de rullende kameraer, var jeg en anelse nervøs, men så klappede Jytte Abildstrøm mig kærligt på skulderen og sagde 'hep, hep', og så gik samtalen som en leg, forklarer han.
Optagelserne, der ligger i arkiverne hos Det Kgl. Bibliotek, skal først klippes til den færdige udgave af programmet, og det betyder, at der går et par dage før, at programmet får premiere.
Programmet bliver nemlig først sendt søndag den 12. januar på TV 2 Play og TV 2 klokken 20.00.