TV 2-vært skal giftes
Denne sommer har for mange cykelfans været ganske speciel, men endelig kan man læne sig tilbage i sofaen og se rytterne køre op og ned ad de franske bjerge og landeveje.
Rasmus Staghøj er igen i år med til at dække "Tour de France" for TV 2, og også hans sommer har været ekstra særlig.
Rasmus Staghøj forlovet
Den 35-årige sportsvært er nemlig blevet forlovet med kæresten Katrine Meghan Hughes.
Det offentliggør han i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
Parret har været kærester i cirka to et halvt år. Da de først mødte hinanden, boede hun i Monaco, så afstanden var lang, men siden er hun flyttet til Danmark, og nu skal parret altså giftes.
Man kan se mere til Rasmus Staghøj hver aften på TV 2, hvor han sender "AftenTouren" direkte fra Frankrig.