13. mar. 2025
Af Caroline Andersen

Umut Sakarya har opdaget underlig tendens: Nu sender han en opfordring til sine følgere

Umut Sakarya.
Umut Sakarya.
Foto: Lars H. Laursen
Kendiskokken Umut Sakarya har opdaget underlig tendens, når han tager offentlig transport. Nu sender han en opfordring på sine sociale medier.

Offentlig transport hjælper de fleste danskere med at komme fra A til B.

Kendiskokken Umut Sakarya har dog bemærket en ny og underlig tendens, når han tager offentlig transport.

Umut Sakarya har nemlig ikke et kørekort, og det betyder, at han glædeligt tager bussen eller toget, når han skal rundt i det danske land.

I et opslag på Instagram skriver han, at det ikke altid er en positiv oplevelse, når han bruger offentlig transport.

Kendiskokken oplever nemlig, at folk tager billeder af ham i smug.

- Helt ærligt, jeg er bare et almindeligt menneske som alle andre i det her land, der benytter sig af offentlig transport – hvorfor i alverden gør man sådan noget creepy noget?, skriver Umut Sakarya i opslaget, hvor han understreger, at man altid kan spørge ham, om man må tage et billede.

- Hvis du ser nogen, du gerne vil have et billede af, så bare spørg. Det andet er virkelig mærkeligt og pinligt 😬🙈, lyder opfordringen fra Umut Sakarya.

Mere om: