16. apr. 2025
Af Caroline Andersen

Ups, vi er voksne: Jeffs mor modtog hjerteskærende besked, da hun havde født Jeff

Mitzie Pitzner og Jeff Pitzner fra "Ups, vi er voksne".
Mitzie Pitzner og Jeff Pitzner fra "Ups, vi er voksne".
Foto: Hanne Juul
Det var ikke en behagelig besked, som Jeffs mor modtog, da hun født Jeff for 35 år siden.

Det er 35 år siden, at Mitzie Pitzner fødte sin elskede søn, Jeff, der er kendt fra TV 2-programmet "Ups, vi er voksne".

Jeff blev født med Downs syndrom, og da Jeffs handicap blev opdaget ved fødslen, fik Mitzie et ubehageligt spørgsmål.

- På hospitalet spurgte de, om vi ville have ham med hjem, fortæller Mitzie til BILLED-BLADET, der stadig er chokeret over, at de fik det spørgsmål som nybagte forældre.

Det blev startskuddet til en lang kamp med systemet, hvor de gang på gang oplever diskrimination.

- De fortalte os, at Jeff kun ville blive 10 år gammel på grund af hans hjertefejl. Det eneste, der ville hjælpe ham dengang, det var en hjertelungetransplantation, som de ikke ville give ham. En ting er, at de spørger, om vi vil have ham med hjem, men de ville heller ikke tilbyde en hjertelungetransplantation, fordi de mente, at han havde et dårligt liv, fortæller Mitzie, der altid vil kæmpe for sin søns rettigheder.

- En ting er, at man har et dårligt liv, hvis man er 80 år eller et eller andet. Men når man er under et år, så burde man jo have et langt liv, siger Mitzie, som kunne fortælle, at Jeff senere fik noget hjertemedicin, som gjorde, at han heldigvis ikke behøvede en hjertelungetransplantation.

Mere om: