14. okt. 2023
Af Caroline Andersen

Uventet dommerpanel i Den store bagedyst: Gamle kendinge dukkede pludseligt op

Den store bagedyst
Se alle billederne bagom Den store bagedyst.
Foto: DR
Det var en række velkendte ansigter fra "Den store junior bagedyst", der besøgte de spændte bagedystdeltagere i teltet.

Deltagerne i "Den store bagedyst" kunne med det samme genkende de tidligere deltagere i "Den store junior bagedyst".

Abonnement på BILLED-BLADET

Finalisterne fra "Den store junior bagedyst" var blevet inviteret ind i teltet, hvor de skulle bedømme bagedystdeltagernes kreationer, da de havde lavet en nyfortolkning af fødselsdagsklassikeren pizzasnegle.

Finalisterne fra "Den store juniorbagedyst" har rig erfaring med at stå på den anden side af dommerbordet. De har nemlig selv prøvet kræfter med svære discipliner som chokoladetemperering og marcipanovertræk – og den erfaring ville de bruge til at bedømme deltagerne i "Den store bagedyst".

Flere af deltagerne fra "Den store bagedyst" blev henrykte, da de så juniordeltagerne Mathilde, Albert, Ella og Marie stå i bagedystteltet.

– Når jeg fortæller mine børn, at jeg har været i teltet med dem, så er de mere oppe og køre over det, end, at jeg har været i teltet, fortæller bagedystdeltageren Torben.

Finalisterne fra "Den store junior bagedyst" gav dommerne kamp til stregen, da de skulle hjælpe med at vurdere deltagernes fødselsdagsbagværk.

Du kan se eller gense afsnittet af "Den store bagedyst" på DR TV.

Mere om: