Vandkant til salg-stjernen ved godt, det er sygt: Jonna Harbo har en regel for sin ferie
Jonna Harbo lever og ånder i Brejning tæt ved Vejle, hvorfra hun driver sin ejendomsmæglerforretning.
Netop det, der foregår i forretningen, er noget af det, hun fortæller om, når hun er en del af TV 2 Fri-programmet ”Vandkant til salg”.
Hvis man har set programmet, ved man, at Jonna Harbo elsker sit arbejde.
Det betyder også, at når sommeren nærmer sig, og ferien melder sin ankomst, er hun ret dårlig til at holde den.
Faktisk har hun kun en eneste gang holdt tre ugers sammenhængende ferie.
- Én gang i mit liv har jeg prøvet at holde tre ugers sommerferie. Vi skulle til USA, og de andre gange jeg har været med i USA, er jeg rejst hjem før de andre. Det sagde han til mig: ”Hvis du skal med moster, er det hele turen, for vi gider simpelthen ikke høre vores børn sige: At det skulle moster have set” Enten er du med, eller også er du ikke med. Så holdt jeg tre ugers ferie, fortalte hun med et smil, da BILLED-BLADET besøgte hende tidligere på året.
Hun har en regel vedrørende ferie.
For hun ønsker ikke at holde ferie, hvis ikke hun har lavet planer for ferien.
- Jeg gider ikke holde ferie, hvis jeg ikke skal noget. Det er jo sygt, jeg ved det godt, fortalte hun og slog sin velkendte latter op:
- Det er noget, jeg skal arbejde med, for det er jo sundt at holde fri.