10. feb. 2025
Af Caroline Andersen

Vender Anna og Mads tilbage i Tillykke, I skal have trillinger? Nu svarer parret

Anna og Mads fra "Tillykke, I skal have trillinger". 
Anna og Mads fra "Tillykke, I skal have trillinger".
Foto: Lars Horn og Katrine Hornnes/Pipeline/DR
Anna og Mads fra "Tillykke, I skal have trillinger" kommenterer nu på, om de skal deltage i den næste sæson af programmet.

Gennem tiden er der flere, der har opfordret trillingeforældrene Anna og Mads til at melde sig til tv-programmet ”Tillykke, I skal have trillinger”.

Men en dag ringede telefonen, og det var DR, der var interesseret i at få dem med i programmet.

- Vi var sikre på, at vi ikke kom med. Vi synes jo ikke, at vi er så spændende. Det er jo bare vores hverdag, og vi er jo ikke meget anderledes end andre, der har tre børn, siger Anna, der tilføjer:

- Vi var bange for, om resten af Danmark synes, at vi var spændende. Eller om de synes, at vores nordjyske tilgang var lige spids nok. Vi var også bange for, om der ville komme grimme beskeder fra folk, fortæller Anna, der heldigvis ikke har modtaget nogle onde beskeder. Trillingemoderen er til gengæld blevet genkendt flere gange, da hun møder en masse mennesker på sit arbejde som receptionist på Brøndums Hotel i Skagen.

- Jeg kan se, at folk lige kigger en ekstra gang, griner Anna, der får en masse rosende ord med på vejen.

Den lille familie ser dog ikke selv programmet, når serien løber over skærmen hver mandag klokken 20.30.

- Jeg hader at se mig selv på tv, og det gør Mads også. Vi ser ikke programmerne, fortæller Anna med et grin.

Alligevel er parret ikke afvisende over at medvirke i en sæson mere.

- Vi ved ikke om der kommer en næste sæson, og vi ved heller ikke, om vi skal være med i den, siger Anna til BILLED-BLADET.

Mere om: