9. apr. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Vidste du det? Her er Rasmus Botofts kendte hustru

Rasmus Botoft 
Rasmus Botoft
Foto: Hanne Juul
Rasmus Botoft er kendt fra en lang rækker roller på film, tv og teater, og interessen for skuespil deler han med sin hustru.

Rasmus Botoft har en lang karriere bag sig, og mange kender ham især for hans komiske talent i blandt andet ”Rytteriet”.

Men hans roller spænder bredt, og han har også spillet på ”Det Kongelige Teater” og medvirket i en lang række film og tv-serier. Blandt andet seersuccesen ”Badehotellet”.

Har kendt hinanden i 25 år

Skuespillerfaget deler Rasmus Botoft med sin hustru, for han er gift med kollegaen Lisbeth Wulff, som man senest har kunnet se i ”Borgen” på DR.

Parret mødte hinanden på Teaterskolen for cirka 25 år siden, men herefter gik der flere år, hvor de gik til og fra hinanden, indtil de fandt endeligt sammen i 2005.

I 2007 blev de forældre til sønnen Wili, og i 2010 giftede skuespillerparret sig.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-730159.jpg
Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft ved deres bryllup i 2010.
Foto: Birger Storm

Fejret af familien

17. marts fyldte Lisbeth Wulff 50, og i januar rundede Rasmus Botoft det samme skarpe hjørne.

- Jeg har aldrig gået så meget op i alder, men et halvt år inden, kunne jeg mærke, at 50 år alligevel er meget. Jeg var alligevel påvirket af det. Men jeg har det fint med at blive ældre, og jeg synes, jeg bliver klogere med årene.

- Der var stadig corona, så vi havde ikke arrangeret stor fest, men min kone og søn havde arrangeret surprise om morgenen, så der var både trompet og venner og familien klokken syv om morgenen, og det var meget rørende, fortæller Rasmus Botoft, da BILLED-BLADET møder ham til et pressemøde i Tivoli.

Fra 9. juni kan man igen opleve ham i Glassalen, hvor han til sommer optræder med ”Tivoli Varietéen”.

https://imgix.billedbladet.dk/kh_melvin_opt1_017_0.jpg
Lørdag aften kan man se Rasmus Botoft på slap line i det nye underholdningsprogram "Melvin Kakooza Show" på TV 2.
Foto: Krestine Havemann/TV 2

Læs mere om: