Vidste du det? Så mange penge bruger Hilda Heick på tøj
Det er Hilda Heick, der styrer al økonomi hjemme hos den musikalske duo "Keld og Hilda".
I podcasten "Kender du typen?" fortæller Hilda, at hun tjekker ægteparrets netbank hver evig eneste dag – på den måde kan hun dobbelttjekke, at det er de rigtige beløb, der er blevet trukket fra deres konti.
Anne Glad har kigget på parrets økonomi, hvor hun har fundet ud af, hvor mange penge Hilda Heick bruger på tøj. På tre måneder har Hilda Heick brugt 15.552 kr. kroner på tøj, blandt andet fra webshoppen Frank Lyman Design.
– Jamen, du frelsens, udbryder Keld Heick, da Anne Glad oplyser beløbet.
Beløbet på 15.552 kr. svarer til, at Hilda Heick i gennemsnit har brugt 5184 kr. om måneden på tøj i de tre måneder.
– Jeg har perioder, hvor jeg skifter en hel masse ud, fortæller Hilda Heick i podcasten, hvor hun også fortæller, at hun også køber tøj til Keld.