Vild med dans-stjernen Esbern Syhler-Hansen: Vi holder jul hver for sig
Esbern Syhler-Hansen og hans hollandske kæreste, Lidewijde, kommer til at have en lidt utraditionel jul i år.
Parret har to børn, og de kommer til at holde juleaften i hver deres land.
Prøver en separationsjul
- Vi plejer at holde jul sammen i Danmark, men i år prøver vi en separationsjul. Lidewijde tager med vores yngste til Holland, og jeg bliver med vores ældste i Danmark, fortæller ”Vild med dans”-stjernen, der dog understreger, at det bestemt ikke betyder, at han og kæresten er ved at gå fra hinanden.
Sammen har de sønnerne Christian på fire og Pieter på halvandet år.
Deler børnene
- Jeg har ikke været i Holland i fem år. Jeg vil gerne være hjemme en gang imellem, men jeg tror Christian rigtig gerne vil være i Danmark, for i Holland har vi ikke det med gaverne. Og den yngste forstår det ikke endnu, så ham tager jeg med, fortæller Lidewijde.
Hjemme i Danmark kan sønnen Christian til gengæld glæde sig til en masse gaver, fortæller Esbern Syhler Hansen.
- Vi har det med, der bliver banket på døren, og så står der en sæk med gaver til børnene. Det vil han ikke gå glip af hos farmor og farfar.