Vivienne McKee i grimt uheld før jubilæumsfest med prinsesse Benedikte
Skuespilleren og komikeren Vivienne McKee skulle have været vært på scenen for gallaforestillingen i anledning af Neel Resling Halpern Fondens 25-års jubilæum.
Sådan kom det dog ikke til at gå.
Vivienne med krykke og støttesko
Vivienne måtte melde fra som konferencier på grund af en ærgerlig skade fra en ferie til Grækenland.
Det fortalte McKee BILLED-BLADETs udsendte, da hun ankom til Bellevue Teatret søndag aften.
- Jeg skal ikke være konferencier, men jeg skal lave lidt standup, sagde Vivienne, der forklarede, at skaden var sket på en ferie på en græsk ø, og at hun har pådraget sig et brud i anklen.
– Nu gælder det bare om at blive klar til oktober, siger Vivienne McKee, der skal lave Crazy Christmas Cabaret sidst på året.
Prinsesse Benedikte var æresgæst
Vivienne var i fint humør, da hun med krykke og støttesko ankom til gallaforestillingen på Bellevue Teatret, som på den festlige aften også fik besøg af æresgæsten prinsesse Benedikte.