14. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Wauw! Ellen Hillingsø i jacquardvævet sæt med en stor, rød sløjfe

Ellen Hillingsø
Ellen Hillingsø
Foto: Søren Jul Lamberth
Ellen Hillingsø var i aften vært på "Mofibo Awards", hvor den garvede skuespiller og lydbogsindlæser skulle styre det årlige prisshow.

Skuespiller og lydbogsindlæser Ellen Hillingsø stjal alle blikke, da hun dukkede op på den orange løber til prisfesten Mofibo Awards, hvor hun var aftenens vært.

Med et stort smil poserede Ellen Hillingsø for kameraerne, hvor hun også kunne fortælle, hvor det ekstravagante look var fra.

Ellen Hillingsø dukkede op i et skinnende jacquardvævet sæt med gulddetaljer. Til sættet havde Ellen Hillingsø en rød skjorte på med en ekstravagant, rød sløjfe, som fik værtinden til at stråle.

Den smukke skjorte er designet af Morten Ussing, der tidligere har designet kjoler for blandt andet Josefine Høgh, Sofie Linde og Sarah Grünewald.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-14/_han3179.jpg
Ellen Hillingsø.
Foto: Hanne Juul

Til det festlige look bar Ellen Hillingsø smykker fra Josephine Bergsøe, som gav looket det sidste pift.

Læs mere om: