Wauw for et syn! Jim Lyngvild kom kørende i Frederik 9.’s bil til frokost med Frederik og Mary
Kong Frederik var blot tre år, da kong Frederik 9. døde i 1972, men onsdag dukkede netop en af morfarens tidligere biler op lige ved den nuværende konge.
Kong Frederik og dronning Mary har tilbragt dagen i Assens i forbindelse med årets sommertogt, og frokosten nød de sammen med blandt andre tv-personligheden og iværksætteren Jim Lyngvild.
Hans ankomst var en konge værdig, for det var netop ham, der blandt andre kom kørende i netop Frederik 9.’s gamle Bentley.
Han fulgtes med sine to samarbejdspartnere Jørgen Strøjer og Palle Johansen, som også var så heldige at skulle til frokost med kongeparret.
Det er netop Jørgen Strøjer, der ejer den tidligere konges gamle bil. Han har en stor samling af luksusbiler, og cirka 10 af dem er gamle kongebiler. Det er ikke hver dag, at et kongepar kommer til Assens, så lejligheden til at få luftet den gamle Bentley kunne nærmest ikke være bedre.
Se billederne i galleriet herunder: