Wow – godt kæmpet! Se billederne af Stor mand-Stefans kæmpe forvandling
Det var i en noget tungere udgave, Stefan Jepsen tonede frem på skærmen i TV 2-programmet ”Stor mand” i marts sidste år.
Dengang vejede Stefan over 300 kilo, men efter programmet blev sendt, besluttede han sig for – med hjælp fra sin personlige træner Henrik Duer – at lægge sit liv helt om.
En livsstilsændring Stefan sidenhen har holdt på imponerende vis, og som han nu høster frugterne af.
I et nyt opslag på Instagram viser Stefan Jepsen og Henrik Duer nemlig før og efter-billeder af Stefans vilde vægttab.
Det fremgår ikke af opslaget, hvor mange kilo Stefan har tabt sig på nuværende tidspunkt, men af billederne er det tydeligt at se, hvordan Stefan står med stolt, rank ryg og nyder, at han er mange kilo lettere.
Stefan har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at han har tabt sig imponerende 135 kilo, men da det efterhånden er længe siden, fortæller badevægten i dag formodentlig et endnu lavere tal.