30. jun. 2008
Af af Preben Petersen
Alexandra bliver 44 år
Morgenmad på sengen og forkælelse må være vejen frem på Alexandras fødselsdag.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Grevinde Alexandra kan hejse flaget på Østerbro og invitere på boller og kakao.
Alexandra, der i dag mandag runder 44 år, vandt danskernes hjerter, nogenlunde samtidig med at hun satte sin fod på dansk jord første gang. I hvert fald gik der ikke længe, før den senere prinsesse lærte dansk og imponerede sine nye landsmænd ved sit åbenlyse sprogtalent.
Efter brylluppet med prins Joachim i november 1995 fik prinsesse Alexandra sine første protektioner, og siden er mange flere kommet til. Prinsessens mærkesager er børnenes tarv, og hun er bl.a. protektor for Unicef og Ungdommens Røde Kors.
Som 35-årig blev prinsessen mor for første gang, og tre år efter fødte hun endnu en søn.
Efter indgåelse af nyt ægteskab den 3. marts 2007 er Alexandra grevinde af Frederiksborg ikke længere medlem af Kongehuset.