1. jun. 2023
Af Marianne Singer
Belgiens tronfølger prinsesse Elisabeth: Yngste kongelige gæst vakte opsigt ved jordansk bryllup i pink look
Prinsesse Elisabeth med sin far, kong Philippe, ved ankomsten til vielsen i Jordan.
Foto: Royal Hashemite Court ©️
Belgiens tronfølger prinsesse Elisabeth, 21, var den yngste kongelige gæst fra udlandet ved vielsen af kronprins Hussein og kronprinsesse Rajwa i Jordan torsdag, og hun vakte opsigt i en smart pink kjole.
Belgiens tronfølger prinsesse Elisabeth, 21, var den yngste kongelige gæst fra udlandet, som deltog ved vielsen af kronprins Hussein til Rajwa Alseif i Zahran-paladset i Amman, Jordan.
Og hun vakte i den grad opsigt ved ankomsten med sin far, kong Philippe, til paladset i Jordan, hvor brudgommens forældre, kong Abdullah og dronning Rania, tog imod.
Prinsesse Elisabeth var nemlig super flot i en festkjole med cape-effekt og gulvlange transparente ærmer, der, ifølge Royal Fashion Police, er fra belgiske Essentiel Antwerp.
Prinsesse Elisabeth ved ankomsten til vielsesceremonien.
Foto: Royal Hashemite Court ©️