11. maj. 2020
Af Marianne Singer

Den belgiske kongefamilie ramt af alvorlig sygdom

Prinsesse Claire, yderst til venstre, sammen med medlemmer af den belgiske kongefamilie. 
Prinsesse Claire, yderst til venstre, sammen med medlemmer af den belgiske kongefamilie.
Foto: Mega
Kong Philippe og dronning Mathildes svigerinde, prinsesse Claire, har været hårdt ramt af sygdom, deriblandt coronavirus, i de seneste måneder.

Det har været en svær og udfordrende tid for belgiske prinsesse Claire, 46, i den senere tid.

Ifølge flere belgiske og hollandske medier blev prinsessen, der er gift med belgiske kong Philippes bror, prins Laurent, 56, nemlig smittet med coronavirus i marts.

Livstruende kombination

Til den flamske avis Het Nieuwsblad fortæller prins Laurent, at coronavirussen var livstruende for hans hustru, fordi hun i forvejen lider af en ikke-navngivet længerevarende sygdom og derfor har et nedsat immunforsvar.

- Det er meget svært for os. Jeg må passe godt på min hustru, lyder det bekymret fra prins Laurent.

Stadig udsat

Prinsesse Claire er kommet sig over coronavirussen, men hendes anden sygdom ligger stadig i en slags dvale i kroppen.

https://imgix.billedbladet.dk/shutterstock_editorial_10342870dh.jpg
Prinsesse Claire.
Foto: Mega

Prins Laurent lå selv i kunstig koma efter en lungebeændelse i 2014.

Passer på sig selv

Prinsefamilien prøver nu at beskytte sig selv så godt som muligt mod coronavirus og går for tiden kun ud for at handle eller gå en lille tur, og så med handsker og masker fortæller prinsen.

Prinsesse Claire og prins Laurent er forældre til prinsesse Louise, 16, og tvillingerne, prins Nicolas og prins Aymeric på 14 år.

Læs mere om: