Kongelige børn ringer til isolerede ældre
Ligesom vores kronprinspar herhjemme har Belgiens kong Philippe og dronning Mathilde fire guldklumper, der ikke er blege for at hjælpe til, når det gælder både royale og menneskelige pligter.
Børnene ringer op
Det ses på et billede, det belgiske kongehus har lagt op på deres Twitter-profil, hvor de fire royale børn, kronprinsesse Elisabeth, 18, prins Gabriel, 16, prins Emmanuel, 14, og prinsesse Eléonore, er i fuld sving med at ringe til isolerede ældre og beboere på plejehjem i forskellige regioner i Belgien.
Støt de sårbare
Med deres opkald er kong Philippe og dronning Mathildes fire børn med til at støtte de sårbare og ensomme under corona-krisen.
Både de kongelige forældre og børn har været meget flittige med opgaver relateret til corona-krisen. For kort tid siden var dronning Mathilde og prinsesse Eléonore med til at uddele varme måltider til hjemløse og sårbare personer i Bruxelles.
Se billedet af de royale børn i fuld gang med de støttende samtaler ved at klikke her.