Lykkeligt nyt fra det belgiske kongehus: En lille ny er kommet til verden
En sund og rask pige kom i lørdags til verden i Bruxelles. Det gjorde prins Amedeo og prinsesse Elisabetta til de stolte forældre af deres tredje fælles barn.
Det belgiske kongehus deler de store nyheder om familieforøgelsen på Instagram, hvor de skriver, at den nybagte mor og den nyfødte datter har det godt.
– Prins Amedeo og prinsesse Elisabetta er glade for at kunne annoncere fødslen af deres datter Alix. Hun er født i Bruxelles lørdag den 2. september, vejer 3,4 kg og har det ligesom sin mor godt. Deres familier deler denne store glæde, skriver det belgiske kongehus, der har fået et nyt familiemedlem med blåt blod i årene.
Kongehuset har også delt et skønt billede af den nyfødte pige, der trygt ligger og sover.
Den lille familie blev forældre til deres første barn, datteren Anna Astrid, i 2016. I 2019 blev de forældre til sønnen Maximilian, og nu fem år efter, er de blevet forældre igen til den nyfødte datter Alix.
Parret blev gift tilbage i 2014, hvor de kunne give deres "ja" til hinanden efter syv års forhold.