15 år efter forlovelsen: Kronprinsesse Mary fortæller om sin udvikling
Det var en travl og engageret kronprinsesse Mary, som BILLED-BLADET fulgte under årets generalforsamling i FN i New York.
I en pause mellem de mange møder og arrangementer fandt kronprinsesse Mary tid til at tale med BILLED-BLADET og stillede op til flotte billeder i storbyens gader.
Kronprinsesse Mary fortæller i interviewet, der bliver bragt i det nye nummer af BILLED-BLADET, blandt andet om, hvorfor hun stadig er så passioneret omkring kampen for piger og kvinders rettigheder, og hvad der gør hende stolt ved at repræsentere Danmark.
15 år efter forlovelsen
Den 8. oktober er det 15 år siden, at kronprinsesse Mary blev forlovet med kronprins Frederik.
I den forbindelse ser kronprinsesse Mary i interviewet tilbage på den udvikling, hun arbejdsmæssigt har gennemgået siden.
Læs hele interviewet i BILLED-BLADET, der er på gaden fra den 4. oktober 2018.