8. mar. 2025
Af Malan Joensen

Årets første lune forårsdag: Dronning Mary i elegant weekendstil

Kronprins Christian får besøg af kongefamilien på Gardehusarkasernen - Antvorskov Kaserne.
Kronprins Christian får besøg af kongefamilien på Gardehusarkasernen - Antvorskov Kaserne.
Foto: Kongehuset
Dronning Mary besøgte lørdag kronprins Christian på Antvorskov Kaserne, hvor han i øjeblikket er i værnepligt i Garderhusarregimentet.

Sammen med kong Frederik og de tre yngste børn, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, drog dronning Mary lørdag mod Antvorskov Kaserne ved Slagelse.

Her skulle hun besøge kronprins Christian, der for tiden aftjener værnepligt i Garderhusarregimentet.

Dronning Mary havde en af familiens garderobefavoritter på - nemlig den ternede frakke fra Massimo Dutti, hun selv har haft på et hav af gange siden 2014, og som både prinsesse Isabella og prinsesse Josephine senere har lånt.

Indenunder bar dronning Mary en klassisk blå denimskjorte, der godt kunne ligne en Ralph Lauren, hun ifølge UFO No More første gang blev set med i 2023.

Mørkeblå solbriller fra Gucci og sorte bukser med et nyt, cognacfarvet bælte fra Céline fuldendte Marys chikke lørdagslook.

Se billederne af Marys look herunder:


Mere om: