Afbryder ferien i Gråsten: Derfor er dronning Margrethe taget til København
For dronning Margrethe er den hyggelige sommerferie i Sønderjylland blevet afbrudt for en kort bemærkning.
Dronningen har således taget turen fra Graasten Slot til København i en helt særlig anledning.
I dag har dronning Margrethe taget imod særligt udvalgte gæster i offentlig audiens på Christiansborg Slot kl. 10.00.
I forlængelse af den offentlige audiens på Christiansborg Slot modtog dronningen fungerende. økonomiminister Stephanie Lose i afskedsaudiens, hvilket er anført på kongehusets hjemmeside.
Også Stephanie Lose selv nævner det på sin Instagramprofil
Dronning Margrethe nyder sommeren i Gråsten
Majestæten har sommerresidens på Graasten Slot, hvor hun allerede har nydt mange dejlige dage sammen med prinsesse Benedikte, og Majestæten bliver på det sønderjyske slot, lige indtil det er tid til at tage til udlandet om 10 dage.
Dronning Margrethe er på Chateau de Cayx i Frankrig fra den 10. august, og det betyder, at kronprins Frederik er regent fra den 10. august til den 24. august.