4. nov. 2024
Af Christinna Braun

Afslører det selv: Sådan faldt dronning Margrethe slemt på Fredensborg Slot

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe havde i september et uheldigt fald hjemme på Fredensborg Slot.

”H.M. Dronning Margrethe blev onsdag aften indlagt efter et fald, der desværre afstedkom en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd. Som en følge af det uheldige fald er venstre hånd nu i gips, og Dronningen skal i de kommende måneder bære en stiv halskrave.

Dronning Margrethe er ved godt mod og har det efter omstændighederne godt, men vil dog være sygemeldt i en længere periode. Det betyder også, at Dronningens tilstedeværelse ved en række arrangementer er aflyst i den kommende tid”.

Sådan skrev kongehuset i september, efter dronning Margrethe havde haft et slemt fald hjemme på Fredensborg Slot.

Nu afslører dronning Margrethe, hvordan hun kom så uheldigt til skade.

Det gør hun i et stort interview med Kristeligt Dagblad – det første interview efter tronskiftet i januar.

I interviewet fortæller dronning Margrethe - hvis ansigt også var mærket af faldet under samtalen - at hun faldt ned af en af slottets trapper.

Dronning Margrethe er lige så stile ved at vende tilbage til sine kongelige opgaver efter det uheldige fald.

Den 5. november skal dronning Margrethe overrække Ebbe Munk Prisen 2024 på Christiansborg Slot.

Hun modtager også selv en særlig pris, som du kan læse mere om her.

Læs mere om: