Afsløres nu: Den første sang fra musicalen om dronning Margrethe
Premieredatoen er først 23. juni, hvor musicalen ”Margrethe” om dronningens liv opføres på Det Kongelige Teater.
De mange skuespillere, der skal portrættere dronningen i forskellige aldre, er fundet.
Den voksne Margrethe
71-årige Ulla Henningsen, der netop har kunnet opleves i som Iben i genudsendelsen af tv-serien ”Matador”, spiller den ældre Margrethe.
Den erfarne musicalperformer, 51-årige Xenia Lach-Nielsen, spiller den voksne, men endnu ikke ældre dronning.
Rollen som dronning Margrethe i 20’erne er lagt i hænderne på det 25-årige musicaltalent Emilie Groth.
Fire velsyngende talenter
Som den 13-årige dronning Margrethe skal vi opleve hele fire velsyngende, unge talenter.
Nemlig Lisa Maria Birk Pohl, Emma-Sofie Berthelsen, Lily Hanskov Aginsky og Silje Isabell Ruby Pedersen.
Nu afsløres den første sang fra musicalen, der synges af de fire piger, der alle er 14 år.
Her synges der om dronningens lyst til at leve sin fantasi ud og om dronningens interesse for blandt andet arkæologi, maleri og det at rejse.
Du kan høre sangen herunder: