Aftenen før kæmpe fest: Det syder og bobler i Cahors op til Felix’ fødselsdag
Sikken 20-års fødselsdag, der venter prins Felix i morgen.
Vejret er helt fantastisk og meget, meget varmt i den del af Frankrig, hvor Felix lige nu befinder sig sammen med prins Joachim og prinsesse Marie samt Felix’ søskende prins Henrik og prinsesse Athena.
Prins Felix går en fantastisk dag i møde
I dag har temperaturen været tæt på de 40 grader, og det syder og bobler her til aften i mere end én forstand i byen Cahors nær det kongelige vinslot Chateau de Cayx.
Det er en tropisk hed aften i Cahors, hvor de sidste forberedelser til morgendagens Tour de France-etape med målstreg i Cahors by er i fuld gang.
Felix hepper på Vingegaard
Samtidig er det altså prins Felix’ 20-års fødselsdag, og den skal han fejre med familien, som i løbet af dagen skal af sted for at heppe på danske Jonas Vingegaard med den gule førertrøje.
Efter prins Joachim har overrakt den gule førertrøje midt i Cahors, skal der for alvor festes i privat regi for prins Felix, der helt sikkert får sig en fødselsdag, han aldrig vil glemme.
BILLED-BLADET i Cahors
BILLED-BLADET er i Cahors for at følge Tour de France og den royale fest for prins Felix, og du kan følge med i det hele lige her på vores website.