27. apr. 2022
Af Marianne Singer

Aldrig sket før: Se dronningens private gaver til Isabella

Dronning Margrethe har foræret sit barnebarn prinsesse Isabella to fantastiske smykker fra sin private samling. Smykkerne udstilles nu for første gang i anledning af dronningens jubilæumsfejring.

Dronning Margrethe har pragtfulde og kostbare smykker i sin private smykkesamling, der rummer både arvestykker, gaver og også smykker, som dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt.

To af dem har dronningen givet i gave til barnebarnet prinsesse Isabella, som nu for første gang bliver udstillet på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg sammen med resten af dronningens store og imponerende smykkesamling.

Se de pragtfulde smykker, som dronningen har foræret prinsesse Isabella i galleriet øverst i artiklen

Smukt illustreret bog

Til udstillingen hører også den smukt illustrerede bog "En dronnings smykkeskrin – 50 år som regent fortalt i smykker", der udkom på Politikens Forlag torsdag den 13. januar i anledning af majestætens 50-års Regeringsjubilæumsfejring.

Her kan man nærstudere

I bogen fortæller dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling og bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.

https://imgix.billedbladet.dk/9788740069600.jpg
Foto: Politikens Forlag

Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af dronningen, hvor majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.
Smykkerne i En dronnings smykkeskrin kan opleves på nært hold frem til den 23. oktober på udstillingen af samme navn på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.

Læs mere om udstillingen her

Læs mere om: