Alexandra afslører: Derfor blev jeg skilt fra prins Joachim
Efter grevinde Alexandra blev skilt fra prins Joachim i april 2005 har hun aldrig lagt skjul på, at det var en svær og trist tid. Men for første gang sætter hun nu ord på, hvad der gik galt i ægteskabet.
Det sker i en kinesisk TV-dokumentar, hvor grevindens enestående og eventyrlige liv bliver fortalt. Historien om asiatiskfødte Alexandra Manley, der i Hong Kong møder prinsen fra Danmark og gifter sig med ham, bliver rullet ud i udsendelsen. Dokumentaren viser klip fra Danmark, ligesom grevinden viser rundt b l.a. på Frederiksborg Slot, hvor hun blev gift og som også har lagt navn til grevindens titel, Grevinde af Frederiksborg.
- Vi skulle ikke være gift i al evighed. Måske er det ikke meningen, at to mennekser altid skal være sammen, siger Alexandra dybt berørt i udsendelsen, hvor hun også siger om prins Joachim:
- Men han er en god ven, og han betyder rigtig meget for mig. Det vi har sammen er ikke fordi vi SKAL, men sådan er det bare. Det er ægte, og ikke kun fordi vi har verdens dejligste sønner sammen, fortæller grevinde Alexandra.
Dokumentaren, der er blevet vist for mere end 20 millioner seere, har også spændende interview med grevinden og hendes to sønner. Hvad de fortæller om deres mor, og hvad der ellers fortælles i udsendelsen, kan du læse i BILLED-BLADET's store Nytårsnumer, som er på gaden nu.