Alle billederne: Sådan så det ud, da dronning Mary sang for midt i København
I solskin og højt humør ankom dronning Mary fredag til Vartov-kollegiet i indre København.
Her var hun i løbet af eftermiddagen sangvært ved arrangementet Maratonsang, som hvert år samler flere til fællessang.
Denne gang foregik det i Vartovs brostensgård, hvor sangene var nøje udvalgt fra Højskolesangbogen. Og også dronning Mary havde som vært valgt sine favoritter, og hun havde besluttet, at der skulle synges ”Der er et yndigt land”, ”Underlige aftenlufte”, ”Kærlighed til fædrelandet”, ”Lyse nætter” samt ”I Danmark er jeg født”.
Sangvalgene fik smilet frem på læben hos de fleste, og mon ikke at flere delte dronningens begejstring for netop disse sange.
Det blev en eftermiddag med store smil på læben, og der var fra start til slut en hyggelig stemning. Se billederne fra dagen her:
Dronning Mary til Maratonsang
Vartovkollegiet er et gammelt kollegie i Københavns centrum. Vartov kan dateres tilbage til 1724 og er kendt som det sted, hvor N.F.S. Grundtvig var præst fra 1838 til 1872.