Alle er vilde med kronprinsesse Mary i forårssolen
Kronprinsesse Mary stillede op til et par billeder ved Amalienborg i anledning af, at en ny hjertestarter er blevet opstillet ved indgangen til Amaliehaven lige ved Amalienborg, hvor der er mange mennesker, heriblandt turister fra ind- og udland.
Kronprinsesse Mary spreder glæde
De nye billeder af Mary i det skønne forårsvejr ved Amalienborg har glædet mange danskere.
- Fantastisk dejlige billeder af vores smukke og varme kronprinsesse Mary med hjertestarteren ved Amaliehaven, lyder det i en kommentar, mens et par andre forårsfriske danskere skriver ”smukkeste Mary i forårssol og med hjertestarter” samt ”så dejligt at se hende igen, strålende smuk og sød dér i forårssolen”.
Hjertestartere over hele landet
En hjertestarter kan betyde forskellen på liv og død, og nu er der altså en hjertestarter tilgængelig lige ved indgangen til Amaliehaven ved Amalienborg.
Selve hjertestarteren modtog Mary af Hjerteforeningen i forlængelse af foreningens Landsuddeling i 2019, hvorfra alle indsamlede penge gik til uddeling og opsætning af flere end 400 nye hjertestartere over hele Danmark.