25. jul. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Alle ønsker Joachim god bedring: Hele Danmark er med dig!

prins Joachim
Foto: Martin Høien
Danskerne er i chok efter beskeden om prins Joachim, der er blevet opereret for en blodprop i hjernen. Nu strømmer det ind med hilsner til Joachim og hans familie.

Danskere fra hele landet sender hilsner om god bedring til prins Joachim via de sociale medier.

Varmen som rettes mod Joachim, mens han er indlagt på hospitalet i Toulouse efter en operation for en blodprop i hjernen, er rørende og viser med alt tydelighed, hvor elsket prinsen er.

Prins Joachim har Danmark bag sig

- Rigtig god bedring til prinsen, lyder det i én kommentar, mens en anden meget dækkende sender denne hilsen: Ønsker alt det bedste for Joachim, hele Danmark er med ham og familien.

Varme tanker

Andre kommentarer lyder ”De varmeste tanker med ønsket om god bedring” samt ”prins Joachim ønskes god bedring og jeg sender de varmeste og kærligste hilsner og tanker til familien”.

Her er pressemeddelelsen

Her er aftenens pressemeddelelse fra kongehusets kommunikationschef Lene Balleby:

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim blev sent i aftes indlagt på Universitetshospitalet i Toulouse, Frankrig. Prinsen blev umiddelbart herefter opereret for en blodprop i hjernen og operationen var vellykket. Hans Kongelige Højheds tilstand er i dag stabil.

Kongehuset har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger, men det er Hendes Majestæt Dronningens ønske, at familien får ro fra offentligheden under indlæggelsen. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie er hos sin mand.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb30-forsider_1.jpg
BILLED-BLADET nr. 30, 23. juli 2020
Foto: ALLER MEDIA

Læs mere om: