Alle roser kronprinsessen: Bravo Mary
Der er for alvor gang i julehyggen hjemme hos kronprinsfamilien hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Mary har lavet fine billeder
Kronprinsesse Mary har i forbindelse med den anden søndag i advent leveret en fin serie billeder af den gode stemning i og lige bag palæet.
Sød hilsen
Teksten til billedserien på de sociale medier byder på en royal adventshilsen:
I løbet af weekenden er der kommet rigtig julestemning i Kronprinsfamiliens hjem, Frederik VIII’s Palæ. Her ses en række stemningsbilleder. Glædelig anden søndag i advent.
Royal ros
Kronprinsesse Mary har modtaget bunker af ros fra de mange danskere, der følger kongehusets sociale medier.
- Imponerende dygtig fotografering, Brava D.K.H., lyder det fra en meget italiensk-kyndig bruger, som benytter den feminine form af ordet ”bravo” til at rose kronprinsesse Mary.
- Hvor tager jeres dejlige hjem sig utroligt smukt ud, eventyrlig udsmykning, skriver en anden følger, mens der fra et par andre royale fans er mere ros til Marys fotografiske evner med kommentarer som ”hvor er det smukke billeder” og ”så flotte billeder”.
Varme og sammenhold
I det hele taget er der i kommentarerne til Marys billeder mange, der giver udtryk for, at det lille indblik i den royale jul på slottet er meget inspirerende.
- Lyser af dejlig jul fuld af varme og sammenhold, lyder en begejstret kommentar, mens en anden giver den royale billedserie overskriften ”magisk jul”.
Figur fra juleballet
Og så er den en royal julefan, der begejstret har fået øje på en fin detalje, der er en sød hilsen til dronning Margrethe.
- Se Nøddeknækkeren, skriver en fan af den kongelige familie, som har stillet en fin Nøddeknækkeren-figur op i palæet på Amalienborg.
Netop juleballetten Nøddeknækkeren elsker den kongelige familie, og dronning Margrethe har lavet scenografi til den ballet-klassikeren, som skulle have kørt for fulde huse i Tivoli her i december.
I år blev Nøddeknækkeren i Tivoli dog desværre aflyst på grund af corona-situationen.