Arven efter prinsesse Elisabeth: Se, hvad du kan byde på
Torsdag den 13. december afholder det kendte auktionsfirma, Bruun Rasmussen Kunstauktioner, en særskilt og meget stor net-auktion over næsten 300 effekter fra afdøde prinsesse Elisabeths bo.
Prinsesse Elisabeths arvestykker
Prinsesse Elisabeth, der døde i juni i år, havde mange ting med en kongelig historie. Vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Martin Hans Bang, har stået for net-auktionen, som sælger en lang række af disse effekter, som bl.a. er en sabel, malerier, møbler, glas, pejsesæt, manchetknapper, cigaretetui, platter, og meget, meget mere.
Alle sammen ting som hver for sig har en vurdering på mellem 1.500 og 20.000 kroner.
På linket HER kan du allerede nu se de mange effekter - og hvis du vil byde, er det altså torsdag, du skal gå på net-auktionen.