20. jan. 2013
Af af Annelise Weimann

Begejstret dronning Margrethe på Herlufsholm

Dronning Margrethe i hyggelig snak med bestyrelsesformand Jens Moberg.
Dronning Margrethe i hyggelig snak med bestyrelsesformand Jens Moberg.
Foto: Krestine Havemann
Danmarks regent så fantastisk ud, da hun søndag deltog ved højtidelighed i Herlufsholms Kirke.

Det var en oprigtigt interesseret dronning Margrethe, der søndag formiddag deltog i en festgudstjeneste i Herlufsholm Kirke.

Anledningen var, at kirken havde fået nye tekstiler, nogle af de gamle var fra 1870 og temmelig slidte og lasede.

Det er kunstneren Martin Nannestad Jørgensen, der står bag de tre nye antependier, det nye knæfald og den 22 meter lange løber, der går gennem hele kirken, og det var tydeligt, at dronningen syntes vældig godt om de nye tekstiler, som hun har støttet økonomisk gennem Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.

Efter gudstjenesten, hvor der også var dåb, deltog dronningen i en reception i Herlufsholms festsal, inden hun sammen med sin hofdame kørte tilbage til Amalienborg.

Læs mere om: