Besøgte helt specielt sted: Derfor var prinsesse Marie så utroligt glad for at være tilbage
Prinsesse Maries hjerte banker for Beredskabsstyrelsen, som i det forgangne år har haft meget travlt.
Humanitær hjælp i Ukraine, bekæmpelse af coronapandemien i Danmark og støtte til redningsberedskabet i forbindelse med stormen “Malik” er nogle af Beredskabsstyrelsens indsatsområder.
Prinsesse Marie i Birkerød
I dag havde prinsesse Marie den store fornøjelse at besøge Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter i Birkerød, hvor Prinsessen fik indblik i styrelsens aktuelle operative opgaver i Danmark og internationalt.
Prinsesse Marie gennemførte helt tilbage i 2011 en beredskabsfaglig uddannelse inden for de operative opgaver i Beredskabsstyrelsen og har siden da haft en særlig tilknytning til styrelsen.
Glæde over at være tilbage
I løbet af besøget i dag til Birkerød gav prinsessen udtryk for, at hun var glad for at være tilbage i Beredskabsstyrelsen efter en lang periode med coronapandemien,
Prinsesse Marie takkede samtidig styrelsens ansatte, frivillig og værnepligtige for deres indsats, omstillingsparathed og store engagement.