
Bestiller det eksklusivt til greve Ingolf: Sådan forkæler grevinde Sussie sin mand

BILLED-BLADET var sidst i november på besøg hos greve Ingolf og grevinde Sussie i deres smukke og moderne "Det hvide palæ".
Under interviewet spurgte BILLED-BLADETs udsendte blandt andet, hvilke små glæder, der fylder deres hverdag.
Elsker østers
- At vi lever, haha, kommer det med et glimt i øjet fra greven, der fortsætter:
- Når man skal sove, siger man ”På gensyn i morgen”, og så håber man, at der ER et gensyn i morgen.

Grevinden kommer i tanke om en af sin mands favoritter, der forsøder hverdagen.
- Ingolf spiser tit østers.
- Ja, jeg elsker det, og de skal være rå, indskyder han, hvorefter hun fortsætter.
- Jeg spiser dem ikke rå, mine skal være grillede. Vi har en lokal restaurant nede på havnen, hvor vi handler, når Ingolf skal forkæles lidt. Så bestiller jeg et dusin, der bliver serveret med ristet rugbrød til. Greven har sin egen østers-gaffel i sølv med et ”I” under hans gamle kronede monogram.