14. jan. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Billederne ligner fuldstændig! Danmarks nye kongepar gentog kærlige scener fra deres bryllupsdag

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Jesper Sunesen
Et par særlige øjeblikke mellem kong Frederik og dronning Mary vakte minder om deres bryllupsdag.

Både Christiansborg Slotsplads og Amalienborg Slotsplads brød ud i jubel, da kong Frederik og dronning Mary kom ud på balkonerne og vinkede til de tusindvis af tilskuere.

Vi fik først kongefamilien at se på balkonen på Christiansborg, efter kong Frederik var blevet udråbt til Danmarks nye konge.

Og da familien kom hjem til Amalienborg, dukkede de igen op på balkonen til stor glæde for menneskemængden.

Glæden strålede ud af kong Frederik og dronning Mary, der flere gange kærtegnede hinanden med både kys og kærlige berøringer – og et par særlige øjeblikke vakte minder fra parrets bryllupsdag.

Da det daværende kronprinspar blev gift i 2004, kom det nygifte par også ud på balkonen på Amalienborg, hvor disse søde billeder er taget.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-14/kw_sh-0011995.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup
https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-14/kw_bb-0000048277.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Kronprins Frederik løftede sin nye hustrus hånd i glad jubel for at hylde hende, ligesom han også gav hende et kærligt kindkys.

Disse to kærlige øjeblikke gentog sig stort set 1:1, da Frederik og Mary hilste på folket på den historiske dag, hvor de blev Danmarks kongepar.

Se selv på billederne herunder!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-14/_han7363.jpg
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-14/_hjp5646.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: