Chik Mary på scenen i lilla drømme-look
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det var en veloplagt og yderst elegant kronprinsesse Mary, der tirsdag eftermiddag deltog i Dansk Industris årlige topmøde, der i år fandt sted i K.B. Hallen på Frederiksberg.
Kronprinsessen blev budt varmt velkommen af Lars-Peter Søbye, formand for Dansk Industri (DI) og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, og lyttede derefter til taler af blandt andre statsminister Mette Frederiksen og Danmarks fodboldlandstræner Kasper Hjulmand.
Se den dejlige video med en chik kronprinsesse Mary i lilla i toppen af artiklen
Overrakte pris
Sidst i programmet overrakte kronprinsesse Mary DI Prisen til virksomheden NCC Danmark for deres indsats for at hjælpe udsatte unge ind på arbejdsmarkedet og deres projekter målrettet udsatte gruppers muligheder for en uddannelse og fast arbejde.
Kronprinsesse Mary var stilfuld i en lilla skjorte med knapper på skrå og en klassisk nederdel samt høje stiletter, der, ifølge UFOnomore, er fra Prada.
Den matchende clutch kommer fra Hugo Boss, mens de glimtende øreringe er fra Sophie Bille Brahe og armbåndet fra Dulong Fine Jewelry.
Særlig situation
Temaet for årets DI Topmøde var "Mulighedernes land", og der blev blandt andet sat fokus på den særlige situation, som danske virksomheder står i efter et år præget af COVID-19.
Omdrejningspunktet for topmødet var således de danske virksomheders muligheder for ny vækst, nye arbejdspladser og nye idéer.