Danskerne krydser fingre: Gør Mary og Frederik det igen?
Søndag den 7. marts markerer TV 2, at det snart er et år siden, Danmark lukkede ned første gang på grund af corona.
I det direkte aktualitetsshow’”Det bli’r godt igen” sætter TV 2 fokus på det lys, som heldigvis på flere måder er på vej til landet.
Værter for ”Det bli’r godt igen” er Natasja Crone og Mikkel Beha Erichsen
Det er snart et år siden, Danmark lukkede ned første gang på grund af corona.
Lørdag 28. marts sidste år var det Natasja Crone, Puk Elgård og Anders Breinholt, som var værter på TV2’s show ”Danmark står sammen” med fokus på corona-situationen.
Mary og Frederik var et hit
I showet sidste år medvirkede kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og deres fire børn i et skønt indslag hjemme fra haven bag kronprinsfamiliens Amalienborg-palæ.
Det var et kæmpe hit, og alle var begejstrede for at se og høre Mary og Frederik og børnene fortælle lidt om deres corona-hverdag og samtidig ønske alt godt til hele Danmark.
På kongehusets sociale medier kunne man se videoen med kronprinsfamiliens indslag i TV 2-programmet ”Danmark står sammen” fra den 28. marts sidste år.
Der krydses fingre
Nu krydser mange fingre for, at Mary og Frederik og børnene måske igen overrasker med et nyt indslag til TV 2-showet ’”Det bli’r godt igen” på søndag aften, hvor det markeres, at lysere tider er på vej til Danmark.
Hvis det sker,at showet byder på et royalt indslag, bliver det helt sikkert en kæmpe succes igen.
Mod lysere tider
- Situationen er fortsat meget alvorlig, og vi er alle slidte oven på et vanvittigt år. Men foråret er på vej, og mere end nogensinde har vi brug for at muntre hinanden op og minde om, at vi heldigvis går mod lysere tider. Og forhåbentlig kan vi inden for en overskuelig fremtid vende tilbage til en mere normal hverdag igen. Forventningerne og forhåbningerne har vi alle til fælles, siger Kamilla Walsøe, der er TV 2’s eventchef, og hun lover samtidig masser af god og vedrørende underholdning på søndag.
Mikkel Beha får gæster i jollen
- Og mon ikke også Mikkel Beha Erichsen tager en tur i sin jolle i Københavns Havn og inviterer gæster ombord, siger Kamilla Walsøe.