11. apr. 2025
Af Luise Marie Bekker

Danskerne svarer: Giv prinsesse Isabella titler og apanage

Prinsese Isabella.
Prinsesse Isabella.
Foto: Hanne Juul
En ny undersøgelse viser, at en overvægt af danskerne mener, at prinsesse Isabella bør kunne arbejde som repræsentant for kongehuset og modtage apanage.

I anledningen af prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag har TV 2 undersøgt, hvilken rolle danskerne synes, prinsessen skal have i fremtiden.

Skal hun have en uddannelse og et job og tjene sine egne penge, eller skal hun som repræsentant for kongehuset modtage apanage?

I undersøgelsen, der er gennemført af Megafon sidst i marts har 1.004 danskere svaret.

56 procent af danskerne svarer, at de mener, at prinsesse Isabella bør kunne arbejde som repræsentant for kongehuset og modtage apanage, hvis hun ønsker det.

35 procent svarer, at de mener, hun skal tjene sine egne penge, hvis hun ønsker dette.

Ni procent svarer, at de ikke ved det.

Kun kronprins Christian får apanage

Over halvdelen af danskerne mener altså, at Isabella i sit voksne liv skal arbejde for kongehuset.

Da dronning Margrethe var regent, skar hun ned på titler og apanage i kongehuset, og det betyder, at det ret beset kun er kronprins Christian, der skal have apanage.

Men det er danskerne altså ikke enige i - de synes, Isabella skal have mulighed for det også.

Da prins Joachims børn fik frataget deres titler i 2023, meddelte kong Frederik og dronning Mary, at de også ville kigge på deres børns titler, når tiden kom.

Og den tid er måske nu, hvor prinsesse Isabella bliver myndig.

Mere om: