23. sep. 2024
Af Maria Hoang

Datoen er afsløret: Her flytter kongeparret

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Om nogle få dage rykker kongeparret fra Kancellihuset ved Fredensborg Slot til Frederik VIII's Palæ ved Amalienborg.

Kongeparret og deres børn har nydt en skøn sommer i Kancellihuset ved Fredensborg Slot, men snart rykker de tilbage til København.

Af kongehusets kalender fremgår det nemlig, at kongeparret den 26. september flytter residens fra Kancellihuset ved Fredensborg Slot til Frederik VIII's Palæ ved Amalienborg.

Det har været kong Frederik og dronning Marys første residensforlæggelse til Fredensborg Slot som kongepar, og det har kunne ses på blandt andet skilderhusene ved Fredensborg Slot, som nu bærer kong Frederiks navnetræk.

Denne sommer har kongeparret også givet det første glimt ind i deres nye anneks, der er bygget som en tilbygning til Kancellihuset.

Det bliver også et specielt flyt tilbage til byen for kongefamilien: Det bliver nemlig uden kronprins Christian, som er på et længerevarende ophold i det østlige Afrika og først vender hjem til Danmark til december.

Læs mere om: