27. maj. 2024
Af Christinna Braun

De kan ses på nyt billede: Dronning Margrethe har selv lavet dem

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe har været særligt kreativ hele sit liv.

Dronning Margrethe har altid været kreativ, og hun har gennem årene lavet decoupage, kostumer, scenografi, broderi og malerier – bare for at nævne nogle få ting.

For nylig delte kongehuset et billede af dronning Margrethe og hendes tro følgesvend, gravhunden Tilia, i en af stuerne på Fredensborg.

Billedet blev taget i forbindelse med Royal Run, hvor dronning Margrethe fulgte med i løbefesten via tv-skærmen.

Dronning Margrethe (med Tilia næsten på skødet) sidder i en mønstret sofa, hvor et par fine broderede puder kan skimtes.

Og faktisk er netop disse to puder kreeret af den kreative dronning Margrethe.

Den ene pude blev udstillet i 2021 i forbindelse med udstillingen ”Dronningens broderier” på Koldinghus.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-27/20210413_HAN6828.jpg
Foto: Hanne Juul

Puderne blev broderet i 2020 til Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe har gennem årene broderet et hav af fine tasker, puder og værker, som hun har givet i gave til familie og venner.

De kan alle sammen ses i galleriet herunder.

Dronning Margrethes mange broderier

Læs mere om: