28. jun. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Dejlige billeder: Prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine så storebror tage afsted på vogntur

Prinsesse Josephine, prinsesse Isabella og prins Vincent.
Kronprins Christians søskende var mødt op for at se deres storebror køre afsted på sin vogntur.

Det var en glad kronprins Christian, som fredag ved middagstid tog afsted på sin vogntur sammen med alle sine klassekammerater.

Inden da havde de unge studenter fejret deres dimission fra Ordrup Gymnasium, hvor de havde selskab af deres nærmste familiemedlemmer.

Det betød, at kong Frederik og dronning Mary var mødt op ved Ordrup-hallen, hvor dimissionen blev afholdt, sammen med deres tre andre børn, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

De tre kongelige søskende kiggede begejstrede på, mens deres storebror kørte afsted på vognen sammen med vennerne, og der blev både grinet, hyggesnakket og taget billeder af den særlige begivenhed.

Se billederne i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: