7. sep. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Dejlige dage med fred og ro: Dronning Margrethe har nydt helt privat sensommertogt

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Det har været en stor fornøjelse for dronning Margrethe at være af sted på et herligt privat sensommertogt ombord på kongeskibet Dannebrog.

Dronning Margrethe har haft ganske travlt på det seneste, hvor hun indenfor en uges tid har været til gallaåbning af Aarhus Festuge, indvielse af udstilling på Vikingemuseet Fyrkat samt til åbning af monumentområdet i Jelling.

I forbindelse med disse tre officielle opgaver har dronning Margrethe samtidig helt privat nydt at være ombord på kongeskibet Dannebrog.

Faktisk har den seneste uges tid budt på et helt privat sensommertogt med dronning Margrethe ombord på kongeskibet.

Dronningens sejltur med kongeskibet har ikke været meldt officielt ud, så det hele har været afviklet meget stille og roligt.

Dronning Margrethe har nydt dagene ombord

Specielt var det en fin oplevelse at se dronning Margrethe blive sejlet i chaluppen fra Dannebrog i Mariager Fjord og ind til Hobro, hvor dronningen gik i land og kørte til vikingemuseet Fyrkat.

Men også andre steder har danskerne nydt at se kongeskibet Dannebrog med dronning Margrethe ombord.

I næste uge rundes sejlsæsonen af, når der er Strygemiddag for Dannebrogs officerer på Amalienborg.

Både dronning Margrethe og kongeparret er med til Strygemiddagen, som Frederik og Mary er værter for.

Læs mere om: